Den sunde angst hjælper os med blive opmærksom på reel fare.
Angst er en naturlig og nødvendig følelse, der hjælper os med, at passe på os selv.
Angst er et signal om forestående fare, dvs. risikoen for negative konsekvenser, som man ønsker at undgå.
Enten reagere man med 1) kamp for at klare sig og opnå kontrol eller 2) flugt og undgåelses adfærd.
Hvornår er angst behandlingskrævende?
Når angsten opstår uden grund, og får sit eget liv, som det kendes fra angsten for angsten. Så tænker mange, at der er behov for behandling. Hvis angstreaktionen svarer til den reelle fare i situationen, så kan der også være behov for hjælp. I de situationer er der ofte behov for opkvalificering og sparring.
Stress og angst
Stress øges i takt med personens oplevelse af, at hans hendes ressourcer og kompetencer er utilstrækkelige i forhold til løsningen af en udfordring. Ofte er der både tale om stress og angst. Stressreaktionen afhænger af de negative konsekvenser som personen forudser. Den oplevede angst afhænger af graden og omfanget, af de negative konsekvenser som personen frygter.
Kontekstens betydning for angst:
Konteksten er afgørende for, hvordan man klare sig, med de ressourcer man har. Nogle ressourcer kan være nyttige i en sammenhæng, og kan have ringe værdi i andre situationer. Tidligere var det lettere at få arbejde som ufaglært, i takt med øgede krav på arbejdsmarkedet er det blevet vanskeligere, og der kan opstå angst for fyrring.
Angstens elementer
Analytiske evner: er afgørende for retvisende tolkninger og vurderinger. Den oplevede angst er resultatet af den måde signalerne om fare bliver tolket.
Personens analytiske ressourcer, er selvsagt afgørende her. Tolkningen kan fx tage afsæt i en realitetstestning, der vil give en mere retvisende vurdering af situationen. I modsætning til en tolkning, der bygger på antagelser og forestillinger, der er ude af trit med realiteten. Er der tale om social angst, så er de analytiske evner afgørende for, at kunne gennemskue situationen. Hvilket giver mulighed for, at trække på de ressourcer der vil give den bedste beskyttelse.
Sproglige og relationelle kompetencer:
Det er analysen af en situation der afgør, hvilke sproglige og relationelle kompetencer som personen anvender. Den mentale proces kan være bevidst, men oftest er den rutinepræget, og i mindre grad udtryk for en bevidst refleksion.
Ved social angst er de analytiske evner, samt de sproglige og relationelle kompetencer afgørende for, hvordan personen klarer situationen.
Viden, færdigheder og fysisk formåen: har også betydning for hvordan angst kan håndteres. Hvis man bliver truet på liv og helbred, så er en god fysik og erfaringer med kampsport en fordel. Uddannelse og boglige færdigheder, kan også have betydning for, hvordan man kan håndtere sin angst. Ordblinde er fx udfordret med hensyn til deres boglige formåen. Her vil det være afgørende i hvilken udstrækning den ordblinde benytter IT-hjælpemidler.
Kompleks angst:
I modsætning til angst der har en enkelt eller få årsagsforhold, så er kompleks angst forårsaget af flere årsagsforhold. Nogle årsager er primære og andre af mere sekundær karakter. Kompleksiteten stiger i takt med, at de enkelte årsagsforhold spiller sammen. Det ses ofte hos fx ordblinde, der af forskellige grunde ikke ønsker at benytte IT-hjælpemidler. Modstanden i forhold til brug af IT-hjælp haf nogle afledte negative konsekvenser, der bidrager til personens angst symptomer. Kompleks angst kan opstå, hvis en person på en lang række områder er dårlig til at passe på sig selv. Det giver personen en snigende mistillid til egne kompetencer, og evne til at varetage egne interesser. Personen oplever ofte ubehagelige konsekvenser, og forstår ikke helt hvorfor det sker. Årsagerne til personens komplekse angst skyldes, at personen ikke udviser rettidig omhu. Personen sørger fx ikke for at betale regninger, får ikke sat de faste udgifter på betalingsservice. Personen tjekker fx ikke sin e-boks, og forsømmer at styre privatøkonomien og får ikke betalt regninger osv. De får ikke tilstrækkelig motion og ordentlig ernæring samt, og går ikke til læge når det er nødvendigt.
Hvad er angstens funktion?
Sund og normal angst: Angst er en følelse, der aktiveres at signaler fra omverdenen og kroppen. Signalerne tolkes oftest uden, at du er bevidst om det. Tolkningen af signalerne aktiverer de kirtler der regulerer hormonbalancen i kroppen. Det er mængden og arten af hormoner i kroppen, der bestemmer hvilken følelse vi har, og hvor kraftig følelsen er. Angst kan variere meget i styrke, fra meget let angst til meget svær angst. Ved sund angst tolkes signalerne fra omverdenen og egen krop i overensstemmelse med realiteten. På den måde, giver angsten et troværdig og pålideligt signal om, at der er en fare, som vi skal forholde os til. Sund angst er karakteriseret ved, at der er overensstemmelse imellem graden af angst, og den fare der vækker vores angst.
Kompetencer og angst: En persons kompetencer har indflydelse på, hvordan signaler fra omverdenen og egen krop bliver tolket. En pilot der skal flyve et fly må man formode, ikke bliver alvorligt angst og stresset. Hvis du selv kom i den situation, at du skulle flyve et fly, og du ikke har kompetencer til at flyve, så vil det kunne aktivere betydelig angst og stress.
Hvordan kan man blive angst, hvis man overser angst-provokerende signaler? Hvis man overser signaler på fare, så vil man opleves, at de negative konsekvenser kommer uden varsel. Det medfører ofte angst for de situationer hvor, personen oplever de negative konsekvenser. Bliver man fx 1) flov og pinligt berørt over at tabe ansigt i en social sammenhæng, så kan det bidrage til social angst i de situationer. 2) Hvis man bliver impliceret i et biluheld, fordi man overser en med-trafikant, så kan man blive angst for at køre bil. I sidstnævnte eksempel vil man almindeligvis både opleve angst og stress. Det er ikke de signaler man overser, der vækker personens angst. Angsten er forårsaget af konsekvenserne af det man overser, og føre til angst for tilsvarende situationer. Der er mange variationer over den skitserede dynamik, og den resultere ofte i både stress og angst.
Dynamikken imellem angst og stress
Ved stress, udskiller stress hormonet adrenalin, der øger evnen til kamp og flugt. Angst er et signal om fare, som personen enten skal undgå, eller forberede sig på at klare. Stress kan føre til angst, hvis personen ikke magter stress belastningen. Arbejds-betinget stress kan fx føre til angst for, at komme i en tilsvarende situation igen. Udfordrer man sin angst, så fører det ofte til en stress reaktion. Stress og angst har den indbyrdes dynamik, at stress kan forårsage angst, og angst kan aktivere stress.
Hvordan udvikles angst generelt og individuelt?
Disposition for angst:
Vi mennesker har en arvelig disposition for, at kunne føle angst. Den er udviklet igennem evolutionen og er en forudsætning for, at vi kan overleve som art. Som tidligere nævnt skylles oplevelsen af angst personens tolkning af signaler fra omgivelserne og fra egen krop. Tolkningen aktiverer de kirtler der regulerer hormonbalancen i kroppen, det er hormonbalancen, der bestemmer hvilke følelser vi oplever generelt, mekanismen gælder også for angst specifikt.
Individuel udvikling af angst:
Tidligt i livet lægger barnet mærke til, hvordan forældrene reagerer i forskellige situationer. På den måde får børnene meget tidligt en oplevelse af hvordan forældrene reagerer i forskellige situationer. Vi mennesker har en arvelig disposition i forhold til, at opleve angst ved synet af en række dyr fx edderkopper. Barnets arvelige disposition bliver formet i samspillet med forældrene. Barnets nedarvede angst for edderkopper kan både forstærkes og mindskes alt efter hvordan barnet oplever forældrenes reaktion på edderkopper. Angsten for edderkopper er sålledes både bestemt af biologisk arv og social arv.
Angst-behandling
Du kan blive angst selv om, der ikke er en reel fare.
Umotiveret angst skader din livskvalitet, og begrænser din livs-udfoldelse.
Din umotiverede angst kan blive så alvorlig, at angst-behandling er nødvendigt.
Hvorfor udvikler nogen behandlingskrævende angst?
Spørgsmålet kan kun besvares i generelle vendinger. Det handler om evnen til følelses-regulere, nærmere bestemt evnerne til at kunne håndtere sin angst. Både den biologiske og den sociale arv spiller ind i evnen til angst- håndtering. I forhold til angst-behandling, er det de “kognitive funktioner”, der er afgørende.
Angst-håndtering kræver at du kan skelne imellem hvad der reelt gør sig gældende, og hvad der er fejltolkninger og fejlantagelser. Angst-håndtering kræver en god dømmekraft. Du skal kunne afkode den sammenhæng du er i for, at få indsigt i de processer der forårsager din angst. Det kræver, at du danner alternative tolkninger og hypoteser om sammenhænge, og tester dine antagelser. Den proces biddrager til nye informationer, der give mulighed for, at revidere dine tolkninger og hypoteser. Processen øger din indsigt, og mulighed for, at gennemskue den sammenhæng du er i, hvilket styrker din dømmekraft. Når du bedre kan gennemskue din situation, så kan du også bedre passe på dig selv. Den beskrevne proces foregår i et samspil, imellem dig og de mennesker du omgås. Processen beskriver en måde at reflektere på, der også gælder for følelses-regulering der ikke umiddelbart involvere andre mennesker. Personer med behandlingskrævende angst har typisk behov for, at kvalificere sig i forhold til den beskrevne proces.
Eksempler: Hvis du lider af angst for at køre i bus, så er den oplagte konklusion, at det er buskørslen der forårsager din angst. De oplagte og indlysende årsager til din angst, er ikke altid rigtige og ret-visende. Der kan være forhold der bidrager til din angst, som du ikke er bevidst om. Derfor er en grundig analyse og afkodning af årsagerne til din angst nødvendig. Hvis du har angst for at køre i bus, så kan du blive anbefalet at træne buskørsel. Der er risiko for, at nogle årsager til angsten overses. Alternative hypoteser kan fx være bekymring for, om man når bussen til tiden. Kommer jeg med den rigtige bus? Står jeg af bussen ved det rigtige stoppested?osv. For yderligere research, er de psykologfaglige begreber “eksekutiv-funktioner” vedr. “affekt-regulering”.
Har jeg selv indflydelse på min angst?:
Du har også selv indflydelse på, omfanget og styrken af din angst. De forhold arbejdes der med i angst-behandling. De forhold du selv har indflydelse på, er tolkningen og realitets testning af signalerne fra din omverden og din egen krop. Herudover er din motivation i forhold til, at arbejde med din angst central. Det handler om din motivation og vilje til, at afkode de forhold der vækker din angst. Samt motivation og vilje til, at konfrontere dig med det du er angst for. Der kan også være behov for, at du lære nye kompetencer. Du skal måske udvikle dine evner. Det kan være evner der er direkte målrettet angst-håndtering, det kan være spørge-teknikker til realitets-testning af de signaler der aktiverer din angst. Det kan også være faglige evner, der øger din jobsikkerhed, hvilket kan reducere din angst for fyring. Det handler om din vilje og evne til, at afkode de forhold, der biddrager til din angst. Samt evne og vilje til, at gøre din indflydelse gældende. Du skal også have modet til, at konfrontere dig med de forhold og situationer der vækker din angst.
Hvad er angst-behandling?
Angst kan kræve angst-behandling: Fejltolkning af signalerne fra omverdenen og fra egen krop, kan medføre alvorlig angst. Angst-behandling kan være nødvendigt, når de negative konsekvenser af angsten bliver for store.
Det afgørende ligger i detaljen: Angst skylles ofte forhold, som man kun delvist er bevidst om. Ved social angst, er man godt klar over, at angsten kommer i sociale sammenhænge. Men man har ofte ikke en tilstrækkelig detaljeret og nuanceret forståelse af årsagerne til angsten. I angst-behandlingen lærere du, at analysere og afkode de forhold, der aktiverer din angst. Du bliver måske opmærksom på behovet for, at arbejde dine sociale kompetencer for, at angsten for at tabe ansigt, eller blive til grin. Der kan være mange andre årsager, og kendskab til årsagerne til angsten er en forudsætning for et godt behandlings-resultat.
Urealistiske automatiske tanker kan vækker din angst: Angst kan skyldes automatiske tanker, der ikke afspejler den konkrete realitet. I angst-behandling kan der fx arbejdes med realitets-testning af fejlantagelser og misforståelser.
Hvad er Kognitiv angstbehandling?
Angst behandles ofte med “Kognitiv Adfærds-terapi”, metoden er statistisk efterprøvet og er bredt anerkendt. Angst-behandling ud fra Kognitiv Adfærds-terapi er beskrevet i en manual. I metoden arbejder man både med din tænkning (kognition) og din adfærd. I Kognitiv Adfærds-terapi, og der er beskrevet en bestemt fremgangsmåde i angst-behandlingen ud fra Kognitiv
Kognitiv angst-behandling består af 1) en bearbejdning af de tanker og forestillinger, der aktiverer angsten og 2) at eksponere eller udsætte sig selv for det, der vækker ens angst.
Det kræver indsigt og dømmekraft at vurdere den reelle fare.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at eksponere sig selv for det man er bange for.
Det er nødvendigt, at lave en risikovurdering der er reel.
Det er også nødvendigt at vide, hvordan du arbejder med eksponering af din angst.
Du skal også være bevidst om din motivation og viljestyrke i forhold til, at arbejde med din angst.
Tilbyder psykologklinikken videoterapi?
Ønsker du videoterapi, så skal du finde en psykologklinik der tilbyder den ydelse. Video kræver ikke særlige IT kompetencer. Du kan få videoterapi via din computer, hvor du trykker på et link, og så er du i gang. Ved videoterapi er der ingen transport, derfor er videoterapi lettere at planlægge og passe ind i din dagligdag. Nogen kan være bekymrede for, at der er nuancer der går tabt, når du får videoterapi. I praksis er barrieren langt mindre end du forestiller dig. Mange er trygge ved videoterapi, fordi de kan sidde der hjemme.
Komplekse årsagsforhold
Valg af terapeutisk metode?
Den terapeutiske ramme?
Der ligger en gammel visdom i sagnet om de gamle nordiske guder Thor og Ælde der var i tvekamp.
Elementer i konflikthåndtering:
- Et upræcist sprog kan give problemer i sociale og personlige relationer.
- Konflikter skyldes ofte misforståelser og fejltolkninger.
- Konflikthåndtering kræver, at man lytter til hinanden og forstår hinanden.
- Løsning af konflikter kræver både afkodning af det sproglige og sociale samspil.
- Konfliktløsning kræver en diplomatisk sans, vilje og samarbejde.
- Modstridende interesser fører ikke nødvendigvis til konflikt.
Hvor kompliceret er mit problem?
Valg af terapeutisk metode?
Den terapeutiske ramme?
Generel psykisk belastning
Har jeg flere psykiske problemer samtidigt?
Direkte og assertiv vs. forsigtig og omsorgsfuld?
Værktøjer til håndtering af psykiske udfordringer?
Ønsker du værktøjer til dine psykiske udfordringer, skal de først udvikles til dine behov. Hernæst skal du lære at bruge værktøjerne, og værktøjerne skal suppleres og forfines til dine udfordringer. Endelig er en nuanceret og detaljeret analyse nødvendig for, at kunne justere værktøjerne og brugen af disse.
Psykisk problem og sprogligt udfordret?
Vanskeliggør sproglige udfordringer den terapeutiske proces?
Nogle oplever udfordringer med den psykoterapeutiske proces, fordi de samtidig har sproglige udfordringer.
Parterapi, sprog og forståelseskontrol
Sprogligt og relationelt
Handler terapi også om dine sproglige evner?
Dine sproglige evner har stor betydning for, om du og den anden forstår hinanden.
Bruger du spørgsmål, når du taler med andre? Sikre du dig en forståelse af detaljerne og nuancerne når du taler med din partner og andre?
Siden er skrevet at Silkeborg psykologpraksis,