Rationalet bag kognitiv terapi til angstbehandling
I den kognitive terapi lærere personen, at vurdere den reelle fare som forudsætning for, at kunne regulere sin angst ved hjælp af eksponering. Kognitiv terapi lægger især vægt på to områder, der skitseres her under.
1) Risikovurdering: De forhold der aktiverer den ubegrundede angst skal afdækkes og realitetstestes.
2) Følelsesmæssig realitetstestning: Herefter eksponerer personen sig for de situationer, der aktiverer personens angst. Personen oplever angst i forbindelse med eksponeringen, men angsten klinger af, når personen erfarer, at der ikke er nogen reel fare.
Min erfaring er, at man ofte prioriterer eksponering for angsten, på bekostning af klientens indsigt i de forhold, der aktiverer klienternes angst. Det betyder, at klienten ikke får den terapeutiske effekt som der ønskes. Samt undring over, at eksponeringen ikke virker efter hensigten.
Kognitiv terapi til angstbehandling i praksis
Der er klare retningslinjer og manualer for, hvordan Kognitivadfærdsterapi skal udføres. Det sikrer, at metoden anvendes i overensstemmelse med den bagvedliggende teori. De klare retningslinjer for behandlingen, gør det også muligt, at foretage en statistisk efterprøvning af metoden. Den statistiske efterprøvning viser, at metoden er effektiv. Metoden er afprøvet på en klientgruppe, der er nøje udvalgt på den måde, at de stort set kun har angst symptomer. I praksis er det sjældent, at personer udelukkende har angstsymptomer. I praksis har klienter som oftest også andre symptomer fx stress og andet.
Når Kognitivadfærdsterapi anvendes i praksis, skal man følge retningslinjerne i metoden. Metoden kan i en vis grad tilpasses den enkelte klient. Jeg mener, at psykologbehandling skal tilpasses den enkelte klient fuldt ud. Der kan være flere grunde til, at Kognitiv angstbehandling ikke giver det ønskede behandlingsresultat. Et utilstrækkeligt behandlingsresultat kan fx skyldes, at eksponering for de angstskabende forhold prioriteres, på bekostning af analyse og indsigt i de forhold der biddrager til angsten.
Hvorfor er kognitivterapi ikke altid effektivt i forhold til angst?
Spørgsmålet kan ikke besvares fyldestgørende. I nogle tilfælde er kognitiv angstbehandling ikke effektiv fordi, der er nogle elementer der bliver overset, fx ved angst for at køre i bus.
Det kan vise sig, at det slet ikke handler om angst for at køre i bus men, at angsten skyldes det, at klienten ikke kan overskue transporten fra A til B. Hvad nu hvis jeg kommer for sent til bussen? hvad nu hvis jeg ikke kommer af det rigtige sted? og hvordan kommer jeg hjem i gen osv.
Andre gange, fx ved social angst, kan angst behandling indebære, at der du lærere nye kompetencer. Det er typisk analytiske kompetencer, så du kan gennemskue hvad der sker, samt sproglige og relationelle kompetencer. Der kan forekomme nogen forvirring fordi, man fungerer godt på jobbet og i mange andre situationer. På trods af det, kan der godt være behov for, at blive bedre til de ovennævnte kompetencer.
Den form for social angst er ofte situations betinget og betinget af de relationer man indgår i. Det kan fx være konfliktfyldte familie relationer. Eller relationer hvor man ikke følger de almindelige normer for, hvordan man omgås med hinanden på en ordentlig måde. fx respekt for andres grænser, en debat der er aktuel i medierne i efteråret år 2020. Det ses ofte ved personer med problematiske personlighedstræk. Sidstnævnte kan forekomme i mange sammenhænge, både i privatlivet og i arbejdslivet. Med andre ord, angst kan være forårsaget af så komplekse årsagsforhold, at den analytiske indsigtsbaserede tilgang skal vægtes meget højt for, at klienten får et tilfredsstillende behandlingsforløb.