Tilbage til Behandling er hjælp til dine personlige udfordringer

Angst og angsthåndtering: Hvornår skal du starte i behandling?

 

Angst er en sund og naturlig følelse, der hjælper dig med at passe på dig selv.
Angsten gør os opmærksomme på udfordringer som vi skal klare.
Angstbehandlingen skal tilpasses til dig og dine behov.
Angstbehandling kræver indsigt og mod.
Angst kræver professionel hjælp.

Hvad er sund angst?

Angsten er et signal om fare, som du skal forholde dig til. Angsthåndtering kræver, at du gennemskuer og håndtere faren. For at beskytte sig skal man vide, hvad man skal beskytte sig imod. Det kræver at man gennemskuer situationen, og ser realiteten i øjnene for, at kunne beskytter sig på en effektiv måde.
Hvad er angsthåndtering? Angsthåndtering er den måde som du håndtere den fare, som du oplever i en bestemt situation eller kontekst. vellykket angsthåndtering kræver, at du kan gennemskue situationen og, at du har evnerne til at klare udfordringerne eller, at du formår at navigere uden om udfordringerne.
Dine evner til håndtering af fare kan være tilstrækkelige i nogle situationer og utilstrækkelige i andre sammenhænge. Eksempel: Der er god trivsel på arbejdspladsen, på et tidspunkt bliver ledelsen skiftet ud, og arbejdsmiljøet bliver dårligt. Den ene kollega gennemskuer, at de nye ledere er udygtige og kyniske. Han søger et nyt job og får jobbet, han undgår stress og angstreaktioner. Den anden kollega gennemskuer for sent, at der er noget galt, samt overser den ny ledelses manipulation. Kollegaen reagerer med stress og angst.
Læs også om afkodning af relationer.

Hvad er irrelevant angst?

Du kan både opleve relevant og irrelevant angst. Relevant angst kræver handling, der imødegår faren. Irrelevant angst opstår, når en ubetydelig fare overvurderes, med overdreven angst til følge. Irrelevant angst, som fx flyskræk, indebær en lille risiko, som man ikke skal handle på for at imødegå faren. Irrelevant angst er typisk behandlingskrævende, i modsætning til relevant angst, der typisk kræver en anden form for hjælp end psykoterapi. Hvis du oplever irrelevant angst en enkelt gang, eller hvis det sker nogle få gange. Så er der ikke nødvendigvis behov for psykologhjælp. Hvis der er et mønster i de situationer hvor angsten opstår, og det sker gentagne gange. Så kan der være behov for professionel hjælp.
Afspejler angsten en reel fare? Ved behandlingskrævende angst er dømmekraften ofte ude af trit med situationen. Man får ikke gennemskuet og vurderet situationen på en måde, der er i overensstemmelse med realiteten. Ved behandlingskrævende angst bliver faren ofte overvurderet, og personen reagerer ofte med undgåelsesadfærd i stedet for, at reagere med en målrettet og afpasset indsats i forhold til den reelle fare.

Hvad er effektiv angst behandling?


I traditionel angstbehandling læges der stor vægt på eksponering. Eksponering korrigere intensiteten af angsten i de situationer, hvor intensiteten af angsten er for høj. Angstbehandling kræver også refleksion og god dømmekraft. Du skal kunne gennemskue den reelle fare i situationer, for at kunne passe på dig selv. I angstbehandling skal du lærere, at skelne imellem reel fare og forestillet fare. Det kræver analytiske færdigheder og god dømmekraft for, at kunne skelne mellem reel fare og irrelevante faresignaler, samt de gråsoner der er herimellem. Når jeg laver behandling, så lægger jeg vægt på det analytiske og indsigtsbaserede arbejde, men eksponering er også et nødvendigt element i behandlingen.

Angstbehandling skal tilpasses til dig og dine behov


Angstbehandlingen skal tilrettelægges til dig, og den måde du fungere på. Behandlingen skal afhjælpe din angstproblematik, men behandlingen skal også tage højde for symptomer og udfordringer ud over din angstproblematik. Behandlingen tilrettelægges individuelt efter dine behov, og med de terapeutiske interventioner der egner sig bedst til dig og dine udfordringer. Selv om behandlingen tilpasses til dig, så undgår du ikke, at skulle konfrontere dig med din angst. Eksponering for din angst er et nødvendigt element i behandlingen, sammen med en nuanceret og detaljeret analyse af den reelle fare. De to elementer er nødvendige for, at korrigere den irrationelle angst.

Hvad kræver angstbehandling af dig?

Udbyttet af angstbehandlingen er afhængig af, hvor meget du engagere dig i behandlingen. Hvis du arbejder halvhjertet, og glider af på de udfordringer som behandlingen indebær, så bliver udbyttet mindre. Et godt og udbytterigt angstbehandlingsforløb kræver, at du er engageret i at arbejde med angsten, samt ærlig over for dig selv og psykologen.
Du kan både have irrelevant angst og reel angst samtidig: Behandling af din irrelevante angst kræver, at du også håndtere de reelle udfordringer og fare der truer dig. Det er de samme angstrelaterede hormonstoffer der udskilles i blodbanen ved både reel og irrelevant angst. Der for er oplevelsen af reel og irrationel angst svær at skelne, når de to angsttyper optræder samtidigt. Derfor skal Årsagsforholdene analyseres for, at kunne målrette behandlingen. Angstbehandling kan i nogle situationer kræve, at du arbejder på at imødegå reelle fare og stresshåndtering samtidig med, at du i terapien arbejder med den irrelevante angst.

Angsthåndtering forebygger tilbagefald

I angstbehandlingen lære du angsthåndtering. Efter angstbehandlingsforløb, skal du fortsat bruge det du har lært i behandlingen dvs., at du på egen hånd må forestå angsthåndteringen. Det indebær blandt andet, livsstilsændringer der forebygger tilbagefald til din angst.
Angsten for at miste sit indtægtsgrundlag:
Angst kan fx skyldes en fyrringsrunde. Har du gode kompetencer, så du umiddelbart vil kunne finde et nyt job, så vil angsten formentlig være mindre. Forebyggelse med henblik på jobsikkerhed vil være relevant i den kontekst. Læs mere om behovet for opkvalificering og behovet for IT-hjælpemidler til ordblinde.

Kan angstbehandling vække ubehag?


Angstbehandling udsættes ofte på grund af modstand imod, at skulle forholde sig til sin angst. Mange vælger angstbehandling når angsten skader livsudfoldelsen og livskvaliteten for meget. Behovet for angstbehandling er afhængigt af, hvor voldsom angsten er, og hvor hyppigt den optræder, samt hvor meget angsten skader dine relationer og din livskvalitet.
Klientens modstand i behandlingen: Selv om jeg fokusere meget på analyse og indsigt i behandlingen, så er det stadig nødvendigt, at arbejde med eksponering i behandlingen. Du skal være villig til at arbejde med eksponering for, at få et tilfredsstillende udbytte af din behandling. Psykologen og klienten skal drøfte klientens modstand i forhold til eksponering, og eksponeringen skal tilpasses til klienten, så eksponeringen kan gennemføres på en konstruktiv måde.
 
Oplæsning af sidefod

 

Permanent link til denne artikel: https://silkeborg-psykologpraksis.dk/psykolog/behandling/angst/