Relationer: Hvordan afkoder jeg samspillet med andre?

Metode til analyse af relationer

Relations-analysen er en analyse af mønstre i kommunikationen. I denne sammenhæng er kommunikation mere end traditionel sproglig udveksling. Kommunikation indebær fx også, kropssprog, roller, kontekst osv.
Min metode er inspireret af mit arbejde med personer, hvis sproglige færdigheder udgør en flaskehals i behandlingen. Jeg har udviklet metoden med afsæt i mit behandlings-arbejde med personer med negativ social arv. Metoden er også særdeles velegnet til andre person grupper. Metoden har sin egen berettigelse som et analyseredskab med en tydelig og brugbar effekt. Metoden som analyseredskab bygger på samtaleanalysen og meta-kommunikation, og der anvendes video-optagelser til udpegning af vigtige elementer i det sproglige og sociale samspil.

Relations-analyse giver sproglig og social indsigt

Relations-analyse er et analyse-redskab til at afkode det sproglige og sociale samspil. Du kan afkode sproglige og sociale samspils-mønstre hos dig selv og andre, det du også kender som personlighedstræk hos dig selv og andre.
Når man har lært at afkode andres og egne sprog-mønstre, kan man tage højde for de uønskede samspils-mønstre hos andre og hos sig slev. Metoden er i særklasse, fordi den meget effektivt afkoder det sproglige og sociale samspil. Hvilket giver et godt fundament for, at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Metoden er så enkel og lige til, at den kan forstås umiddelbart, og metoden er let at tilegne sig.

Målgruppen for sproglig analyser af dine relationer

Metoden henvender sig til personer, der ønsker at blive bedre til at analysere og afkode det sproglige og sociale samspil.
Metoden gør det muligt, at imødegå negative sproglige samspilsmønstre og redskaber til, at klare sig bedre i socialt. Sproglig samspilsanalyse kan bruges til, at målrette din opmærksomhed i forhold til det sproglige samspil. Metoden giver et mere detaljeret og præcist indblik i den sproglige udveksling. Metoden kvalificerer også informations indsamlingen, så dømmekraften i personlige og sociale sammenhænge bliver bedre. Metoden anvendes i grupper, fordi metoden fokuserer på det sproglige samspil. Der anvendes videooptagelser for at kunne udpege de relevante elementer for, at kunne drøfte disse.

Relations-analyse i forhold til psykoterapi

Jeg har erfaret, at de sproglige færdigheder er forudsætningen for, at en person kan få et tilstrækkeligt udbytte af en behandling. Relations-analyse anvendes til udvikling af de sproglige og sociale færdigheder, hvilket er en forudsætning for gode behandlingsresultater.
Behandling er som en bil, hvor bilens hjul repræsenterer de sproglige og sociale færdigheder. Uden hjul kan bilen ikke køre, og uden tilstrækkelige sproglige og sociale færdigheder fungerer terapien ikke. Utilstrækkelige sproglige færdigheder kan kræve så meget opmærksomhed i en terapi, at udbyttet af terapien forringes. Det betyder, at terapeuten og klienten har to udfordringer samtidigt nemlig,

1) Behandling af den valgte problemstilling og

2) Dårlige sproglige og sociale færdigheder.

Relations-analyse

Relations-analyse er udviklet til klienter, hvis sproglige færdigheder er så begrænsede, at det terapeutiske udbytte forringes i større eller mindre grad. Metoden er et analyseredskab, der muliggør en mere detaljeret og præcis afkodning af det sproglige og sociale samspil. Personens observations-evne og mentaliserings-evne øges i takt med, at personen bliver bedre til, at afkode de sproglige samspilsmønstre. Den skærbede observation af det sproglige samspil øger, den sociale-dømmekraft og evnen til følelses-regulering forbedres.
De ressourcer som Klienten tilegner sig, kan anvendes i forhold til andre, men også i forhold til dem selv. Når klienten anvender deres skærbede observations-evne i forhold til sig selv og samspillet med andre, så bliver de bevidste om hvordan de selv bidrager til situationen. Det giver mulighed for indflydelse på egen situation.

Analyse af relationer og følelses-regulering

Når der arbejdes med video har jeg flere gange oplevet, at klienterne undrer sig over hvor lidt de hører og forstår af det, der blevet sagt i en samtale. Klienterne overraskes, når de ser sig selv på video og kan konstatere, at de kommenterer den anden person uden at de har forstået vedkommende. Når jeg fortæller, hvad klienterne skal være opmærksomme på og træner det, så overraskes de over, hvor hurtigt de bliver bedre til at høre og forstå hinanden.
En hensigtsmæssig følelses-regulering kræver en detaljeret og præcis indsamling af informationer i det sproglige og sociale samspil, samt at klientens sproglige og sociale budskaber er detaljerede og præcise. Der skal endvidere være en god sammenhæng i det klienten siger og gør over tid og fra situation til situation. Et sundt og positivt følelsesmæssigt samspil med andre mennesker kræver, at man gensidigt hører og forstår hinanden rigtigt.
Misforståelser kan føre til konflikter i dine relationer
De fleste ved, at misforståelser og forhastede konklusioner ofte fører til irritation, vrede og konflikt. Konflikt er kendetegnet ved, at parterne mangler vilje og eller evne til, at høre på og forstå hinanden ved uenighed eller modstridende interesser. Et samtalemønster der er præget af mange misforståelser, ingen forståelses-kontrol, og et unuanceret sprogligt samspil, hænger ofte sammen med hyppige konflikter.

Testning af den sociale realitet

Personer med dårlige sproglige og sociale færdigheder har ofte en urealistisk opfattelse af, hvad der kan aflæses af tanker og følelser hos andre. Dårlig social dømmekraft, er ofte et resultat af dårlig forståelses-kontrol, og det medfører ofte følelsesmæssige reaktioner, der er ude af trit med situationen.
Metoden giver klienterne en mere realistisk opfattelse af, hvad og hvor meget andre kan aflæse hos dem. De får også en forståelse af, hvor meget eller snare hvor lidt, de kan aflæse hos andre. Det giver dem indsigt i, hvor vigtigtit den gensidige forståelse er. Det større fokus på forståelses-kontrol, medvirker til en bedre følelses-regulering.
Nogen har en meget følelsesladet adfærd, der skyldes en forventning om, at andre kan aflæse deres tanker og følelser. Når andre ikke reagerer som forventet, kan det føre til en modreaktion der er ude af trit med situationen. Efter at have arbejdet med min metode i en periode, bliver impulskontrollen bedre og de følelsesmæssige reaktioner mere afdæmpet.
Hjælp til gensidig forståelse kan styrke dine relationer
Følelsesmæssige frustrationer som følge af mangel på gensidig forståelse kan afhjælpes, hvis klienterne bliver bedre til at forstå hinanden. Klienterne kan lære de kompetencer der skal til for, at sikre den gensidige forståelse. Metoden og anvendelse af video, giver klienterne redskaber til gensidig forståelses-kontrol, og dermed redskaberne til følelses-håndtering. Arbejdet med video giver klienten indsigt i egne udfordringer. Klienterne får også indblik i, hvad der er realistisk at forvente fra andre.

Beskrivelse af relations-analysen

Relations-analyse anvendes i grupper, og der bruges videooptagelser i analysen af det sproglige og sociale samspil. Analysen tager afsæt i de ord, der bruges til at beskrive det sproglige og sociale samspil. Når en samtale er beskrevet kan man se, at samme typer af beskrivelser optræder flere gange. Der er et mønster i samtaleprocessen, Når de samme processer optræder flere gange i en samtale. De skadelige samtalemønstre skal erstattes af hensigtsmæssige samtalemønstre. Klienterne tilegner sig hensigtsmæssige samtalemønstre til erstatning af de skadelige mønstre.
Forståelses-kontrol i dine relationer
Hvis en samtale er præget af mange misforståelser, og personen ikke sikrer sig en gensidig forståelse, så vil terapeuten udpege de sekvenser i samtalen, hvor forståelses-kontrollen er utilstrækkelig. En person kan have det gennemgående mønster, at vedkommende ikke sikrer sig en gensidig forståelse i samtaler. Forståelses-kontrol er, når en person sikrer sig, at de har forstået den anden person rigtigt og eller sikrer sig, at de selv er blevet forstået rigtigt.

Analyse af relationer i gruppeterapi

Gruppestørrelsen er fra 2 til ca. 6 personer. Gruppearbejdet tager afsæt i en drøftelse af et emne der er udfordrende for gruppedeltagerne. Emnet skal være af personlig eller social karakter.
Gruppen vælger en personlig eller social problemstilling, som gruppen drøfter.
Når gruppen drøfter det valgte emne, optager terapeuten korte videoklip af drøftelsen.
Gruppens drøftelse sættes på pause, og gruppen præsenteres for et af videoklippene.
Med afsæt i videooptagelserne lærer klienterne at analysere det sproglige og sociale samspil, og bruge informationerne i forhold til sig selv og andre.
Når arbejdet med et videoklippet er afrundet, starter processen for fra. Gruppen genoptager drøftelsen af emnet, der optages nye videoklip der analyseres osv.

Elementer i relations-analysen

Analysespørgsmålene formuleres ud fra de ord og udtryk, der anvendes i teorier om samtaleanalyse og meta-kommunikation. Det er fx udtryk som taletur, forståelses-kontrol, at sige mindst muligt, skifte samtaleemne osv. Hvis nogle af udtrykkene bruges gentagne gange i en beskrivelse, så er der muligvis et mønster i samtaleprocessen. Samtaleprocessen er den måde som samtalen forløber på over tid. Analysens formål er blandt andet at afkode de mønstre, der viser sig i samtaleprocessen.

Afkodning af relationer kan trænes med video

Trin 1: Videooptagelser af det sproglige og sociale samspil
Video med lydspor gør det muligt at konstatere hvilke ord, udtryk og formuleringer, der anvendes i gruppesamtalen. Video gør det også muligt at iagttage krops-sproget, og den situation som det sproglige og sociale samspil foregår i.
Trin 2: Analysen af det sproglige og sociale samspil i gruppearbejdet Analysen består i at finde de ”rigtige” ord og begreber til beskrivelse af det sproglige og sociale samspil. Formålet er at få en beskrivelse, der rummer det karakteristiske ved samspillet. Videooptagelserne giver mulighed for en detaljeret og præcis udpegning, afkodning og analyse af de informationer, der er en forudsætning for følelses-regulering, mentalisering samt udpegning af mønstrene i samtaleprocessen.

Trin 3: Afkodningen af samtalemønstrene i samtaleprocessen
Hvis de samme beskrivelser optræder gentagne gange, så der formentlig et mønster i samtaleprocessen. I afkodningen af samtalemønstrene lægger man mærke til de gennemgående træk. Fx at sige mindst muligt, at tale udenom eller at undlade forståelses-kontrol.
Trin 4: Udpegning af samtalemønstrene i de psykiske dynamikker
Det er de særlige forhold der beskrives i samtaleprocessen, der afgør hvilken psykisk dynamik der passer til samtalemønstret. Eller med andre ord, mønstrene i samtaleprocessen matches med de psykiske dynamikker ud fra de karakteristika, der beskrives i samtaleprocessen.

Sproglige færdigheder og relationer

Gode analytiske færdigheder mht. afkodning af mønstrene i samtaleprocessen,
bidrager til bedre behandlingsresultater og bedre muligheder for at imødegå andres uhensigtsmæssige mønstre.

De sproglige færdigheder er afgørende i reguleringen af følelserne:
Hvis det er gennemgående for en person at han / hun misforstår og fejltolker den anden og undlader forståelses-kontrol i samtalen, så er der et mønster i samtaleprocessen. Hvis en person ofte kommer i konflikt uafhængigt af de personer, der er tilstede i situationen, så kan en hypotese være, at personen har nogle mønstre i samtaleprocessen, der øger risikoen for konflikt. Det kan fx skyldes misforståelser og fejltolkninger, som følge af utilstrækkelig forståelses-kontrol.

Fordele ved analysere dine relationer

Dine relationer kan gennemskues ved analyse af de sproglige mønstrene i samtaleprocessen. De samme mønstre optræder ofte gentagende gange, i de samme relationer. Derfor kan du lære at genkende mønstrene, og forberede dig, så du kan passe bedre på dig selv. Indsigt i samtalemønstrene giver dig mulighed for, at justere eller ændre dine egne mønstre og eller imødegå andres uhensigtsmæssige samtale-mønstre. Kendskab til mønstrene giver dig også mulighed for, at afkode dine egne og andres psykiske dynamikker, med de fordele det giver.

Tabu eller mangel på ord

Hvorfor tales der ikke om de samtaletekniske færdigheder? De fleste kan udpege de sproglige færdigheder, når de ser dem på video. Men det er de færreste, der har det tilstrækkelige aktive ordforråd til at italesætte det, de observerer. Hvis der skal metakommunikeres om de samtaletekniske færdigheder kræver det, at begge parter har det tilstrækkelige aktive ordforråd. Herudover skifter bevidsthedens fokus imellem indholdet i talen og de samtaletekniske færdigheder, så opmærksomheden på de utilstrækkelige færdigheder er svingende. Endvidere er det yderst vanskeligt i en samtale både at forholde sig til indholdet i samtalen og de samtaletekniske færdigheder. Endeligt er det oftest tabubelagt at tale om de samtaletekniske færdigheder.

Betydningen af de analytiske færdigheder

Den rolle man tildeles tildeles i et betydeligt omfang ud fra de samtaletekniske færdigheder. De samtaletekniske færdigheder er en personens styreredskab i samtaleprocessen. Samtaletekniske færdigheder referer til en lang række færdigheder, fx turtagning, forståelseskontrol og intersubjektivitet, der handler om samtale parternes indbyrdes samarbejde.
De samtaletekniske færdigheder anvendes til analyse og afkodning af det sproglige og sociale samspil. Færdighederne er forudsætningen for realitetstestningen i det sproglige og sociale samspil, og forudsætningen for intersubjektivitet og den sproglige kontakt.

Samtalemønstre i dine relationer

Sproglig og social relations-analyse muliggør en detaljeret og præcis udpegning, afkodning og beskrivelse af den måde som informationer og budskaber udveksles på i det sproglige og sociale samspil. Analysen og afkodningen af det sproglige og sociale samspil over tid tydeliggør de udfordringer som personen skal arbejde med. De ord der beskriver det sproglige og sociale samspil, er de samme ord der beskriver mønstrene i samtaleprocessen eller samtalemønstrene.

Parallel kommunikation som samtalemønster

Parallel kommunikation er, når to personer tilsyneladende taler sammen uden reelt at høre og forstå hinanden. Først taler person 1 i længere tid, herefter taler person 2 i længere tid. Person 2 taler måske ud fra et stikord, som person 1 har nævnt. Der er ingen eller stort set ingen sammenhæng imellem det, de to personer siger.
Almindeligvis er det let at ændre parallel kommunikation til en mere skiftevis udveksling af budskaber om samtaleemnet. Enkelte gange vil personen blive udfordret, hvis man indleder en reel samtale om emnet. Min metode kan fx afdække, om en person magter en gensidig samtale.

Lotto-samtale eller
smart-i-en-fart-samtalemønster

Jeg har observeret et fænomen som jeg kalder lotto samtale. Hermed menes, at personen overvejer, hvad han hun skal sige for at få sociale points eller likes. Lotto samtale sker på bekostning af intersubjektiviten og kontakten i samtalen, og give forvirring mht. formålet og intentionen med det sagte. Hvis Lotto samtale anvendes i sociale sammenhænge, hvor de andre personer høj grad mestre de samtaletekniske færdigheder, fx intersubjektivitet, så vil personens dårlige sproglige færdigheder blive meget tydelige. Lotto samtalemønstret kan føre til, at andre ikke ønsker at tale med vedkommende.

Skiftevis tale er ikke nødvendigvis samtale.

Lotto samtalemønstret giver en fornemmelse af dårlig kontakt i samtalen, og andre bliver let opmærksom på Lotto talerens dårlige situationsfornemmelse. Almindeligvis er personen ikke opmærksom på deres dårlige dømmekraft, og forstår ikke hvorfor andre trækker sig. De oplever at blive afvist, og reagerer med vrede eller trækker sig i afmagt.
Hvis en person har dårlige sproglige og sociale færdigheder, kan det føre til marginalisering og eller udelukkelse fra sociale sammenhænge. Dårlige sproglige og sociale færdigheder kan føre til, at en person opgiver det sociale fællesskab på grund af mange nederlag.

Samtalemønstre ved projektion

Projektion består i, at personen afleder opmærksomheden fra de forhold, der gør personen angst. Personen fører sin egen og andres opmærksomhed hen på forhold hos andre, Personen får på den måde opmærksomheden væk fra sig selv. En person der føler sig utilstrækkelig, kan fx gøre opmærksom på en andens utilstrækkelighed, det flytter opmærksomheden over på den anden, og væk fra personen der projicerer. Projektion kan foregå i alt ubemærkethed, når den ikke bemærkes af andre. Hvis personen der projicerer konfronteres med sin projektion, så opstår der ofte vrede. Konflikt flytter opmærksomheden meget effektivt.

Samtalemønstre i konflikt-eskalerende relationer

Konflikteskalerende personer har ofte det mønster i samtaleprocessen, at de i meget ringe grad benytter sig af forståelses-kontrol. De drager forhastede konklusioner om andre, og tildeler den anden personen en bestemt rolle her ud fra. Når andre tildeles en bestemt rolle, så er det implicitte budskab, at personen har de egenskaber der berettiger til rollen. (Implicit meta-kommunikation). Konflikteskalerende person kan også benytte sig af grænseoverskridende tale ud fra devisen, at et angreb er det bedste forsvar. Eller insistere på, at andre accepterer deres definition af en situation (kaldet intimiderings-kommunikation).

Sammenfatning

Relations-analyse muliggør en detaljeret og præcis analyse, afkodning og beskrivelse af det sproglige og sociale samspil i forhold til andre og i forhold til personen selv. Den detaljerede og præcise beskrivelse giver personen den feedback, der muliggør udviklingen af et mere detaljeret og præcis sprogligt og socialt samspil med andre. Nævnte øger evnen til følelsesregulering og mentalisering, samt imødegåelse af uhensigtsmæssige psykologiske dynamikker. Personen lærer at analysere og afkode det sproglige og sociale samspil, så personen får en bedre forståelse af, hvad der reelt sker i samspillet.

Analyse-og afkodnings-færdighederne kan også anvendes til at vurdere sin egen sproglige og sociale adfærd med udvikling for øje, hvilket giver personen mulighed for, at justere og tilpasse egen adfærd i forhold til den aktuelle situation.
Af: Torben Lehm – november 2016.
For uddybende læsning om begrebsapparatet tilsproglig-og-social-samspilsanalyse kan anbefales bogen “Samtaleanalyse”, af Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen Forlaget Samfundslitteratur, første udgivelse 2005. Samt specialet ”Kommunikativt perspektiv på metakommunikation” af Katrine Bütow og Kirstine Marie Fabricius. Speciale i Kommunikation, RUC, August 2012. Jeg har også psykolog klinik i Herning. Sproglig samspilsanalyse kan også bruges til stress håndtering

Oplæsning af sidefod: